ENERGI TIL LIVET
v/Lotte Djørup
HVAD ER EFT
EFT ( Emotional Freedom Techniques) er en revolutionerende ny teknik, som hører til inden for energipsykologien
Teknikken bygger på tesen: "Alle negative følelser skyldes en afbrydelse i kroppens energisystem".
Behandlingen foregår ved "tapning" på kroppens meridianbaner kombineret med samtaleterapi. Balancen genoprettes i energisystemet og den ubehagelige følelse aftager - eller forsvinder helt. Resultatet er oftest vedvarende og følges af positive forandringer i tankemønstre.
EFT har været anvendt med stor succes til at behandle et bredt spektrum af følelsesmæssige og fysiske problemer omfattende angst, frygt, fobier, traumer, Post Traumatisk Stress Disorder, sorg, vrede, skyld, stress, smerter, migræne, astma, spiseforstyrrelser m.fl.
EFT kan også anvendes til at forbedre præstationer og styrke relationer.
Teknikken er enkel og let at lære og dermed ideel til selvhjælp.
Skønt EFT har givet bemærkelsesværdige resultater ved mange emotionelle og fysiske problemer, må teknikken ikke betragtes som en erstatning for nødvendig lægelig behandling.